Gå til indhold

Hvem har adgang til skatteoplysninger via DUPLA?

Skatteforvaltningen indhenter og behandler en lang række skatteoplysninger om borgerne. I denne forbindelse har vi tavshedspligt efter skatteforvaltningsloven. Skatteforvaltningen må derfor kun videregive skatteoplysninger hvis det følger af lov.

Myndigheder har i deres resortlove ret til at indhente skatteoplysninger til deres myndighedsopgave. Det gælder fx sociale myndigheder til beregning af sociale ydelser.

Private virksomheder har i visse tilfælde ret til at indhente skatteoplysninger med samtykke, hvis de har en retslig forpligtigelse fastsat i lov. Det gælder fx finansielle virksomheder til risikovurdering i forbindelse med låneansøgning.

Partsrepræsentanter har efter forvaltningsloven ret til at indhente skatteoplysninger med fuldmagt fra de klienter, som de repræsenterer. Det er en betingelse, at det er til skattemæssigt formål. Det gælder fx revisorer.

It-virksomheder har som udgangspunkt ikke ret til at indhente skatteoplysninger, da de ikke har en lovhjemmel. Om den enkelte virksomhed kan falde ind under partsrepræsentantsbegrebet, kræver en konkret vurdering fra gang til gang.

Samtykke fra borgeren ikke kan stå alene uden lovhjemmel til udveksling af skatteoplysninger.