Connectivity
Beskrivelse af systemkommunikation mellem dataanvenders system og DUPLA via Billetautomaten.
Kald til Billetautomaten med OCES3 certifikat
Ved oprettelse af dataudvekslingsaftalen registreres et OCES3 certifikat i aftalen.
Dette er den offentlige standard for certifikater, som defineret af Digitaliseringsstyrelsen. Organisationscertifikater bruges til at bekræfte en organisations identitet, når organisationen skal have adgang til webservices og andre tjenester hos tjenesteudbydere. De kan også bruges til at kryptere den data, der går til og fra tjenesterne.Principdiagram for systemkommunikation mellem Billetautomaten og DUPLA Når jeres system (aftagersystemet) forespørger en DUPLA service, valideres det, at det medsendte certifikat matcher det, som er registreret på dataaftalen. Det benyttede OCES3 certifikat skal være tildelt PRG rollen Aftager-system, se tildeling af roller.
Der skal foretages et POST request til Billetautomaten, til dette request skal der være tilknyttet OCES3 certifikatet som er registreret på den indgåede aftale med DUPLA.
Adgangstoken med rettigheder
Billetautomaten verificerer certifikat og udsteder et adgangstoken som sendes retur til dataaftagers it-system. Dette token anvendes ved system-til-systemkommunikation mod udstillede
dataservices i DUPLA.Request + adgangstoken
Dataaftagers it-system kalder DUPLA med request og adgangstoken
Data fra fagsystem
Skattedata fra fagsystem returneres til dataaftagers it-system
Forudsætninger
- Ekstern test: Brug Dataudvekslings testaftale, så I kan test med anonymiseret eller syntetisk testdata
- Produktion: Der laves en rigtig aftale, I kan bruge til at modtage produktive data
Servicens specifikke path kan findes i Open API specifikationen for den relevante service (se Servicekataloget for at downloade Open API specifikationen).
- Ekstern test: https://api.tfe.skat.dk/[tilføj servicens path]
- Produktion: https://api.skat.dk/[tilføj servicens path]