Om at være graduate

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen sikrer vi stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens it-systemer og udvikler de it-løsninger, som Skatteforvaltningen har brug for. Vi gør det ikke alene, men i tæt partnerskab med de andre skattefaglige styrelser skaber vi fremtidens digitale Skatteforvaltning.
Hvad tilbyder vi graduates?
Graduates i styrelsen får en stejl læringskurve, unik erfaring og et stort fagligt såvel som socialt netværk.
I din tid som graduate får du lov at følge vores dygtigste kolleger på tæt hold. Du vil blive udfordret og kastet ud i opgaver på egen hånd, og du vil få mulighed for relevante kurser og eventuelle certificeringer. Hos os får du lov – og derfor stiller vi også store krav til dig, dit engagement og din faglighed.
Som graduate får du tilbudt karrierecoaching, og du får tilknyttet en mentor, der skal understøtte din udvikling, og bliver desuden en del af graduate-teamet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Her er løbende sociale og faglige arrangementer, der giver dig et godt netværk på tværs af organisationen.
Hvad forventer vi af vores graduates?
Vi forventer, at du trives med at arbejde i teams, og at du har en konstruktiv tilgang i samarbejdet med dine kolleger. Du tror - ligesom os - på, at det er i samarbejdet mellem dygtige mennesker med mange fagligheder, at de bedste resultater skabes. Du er ambitiøs, motiveret for at udvikle dig og kan se graduate-programmet som et springbræt til en spændende karriere hos os. Du er proaktiv og finder dig hurtigt i rette i nye omgivelser i en omskiftelig hverdag. Og så motiveres du af at arbejde med komplekse problemstillinger til gavn for fremtidens velfærdsstat.
Som graduate i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er jeg blevet kastet ud i store komplekse udfordringer sammen med yderst kompetente kolleger, som alt sammen er med til at klæde mig rigtig godt på til fremtidige udfordringer, samtidig med at mit arbejde gør en forskel for den enkelte dansker
Tidligere graduate